MSC Poesia indgår i Musica–klassen, blev indviet i juli 2007 og har plads til 2550 passagerer. Skibet er lige velegnet til unge og aktive rejsende som til familier.
MSC Cruises er et europæisk rederi med gæster fra hele verden. Hos MSC Cruises får man meget for pengene og mulighed for at opleve afslappende krydstogter på store og alsidige krydstogtskibe. Især i skolernes ferier vælger mange børnefamilier at tage på krydstogt. I højsæsonen i juli og august er det de italienske familiers tur til at sprede livsglæde og italiensk atmosfære om bord. I lavsæsonen er stemningen mere afslappet.
På skibet finder du aktiviteter for alle aldersklasser. Der er et stort udvalg af sports- og fritidsaktiviteter samt en børneklub om bord. Der er også teater, fitnesscenter, spa, kasino, internetcafé, bibliotek, natklub og flere barer. Her er mulighed for at finde sit favoritsted og få sin ferie, præcis som man vil have den, kombineret med et godt pris-/kvalitetsforhold i en afslappet og ubekymret atmosfære. To aftener om ugen anbefaler vi en lidt mere formel påklædning.
Alle kahytter er moderne og bekvemt indrettet og udstyret med tv, telefon, badeværelse, minibar og sikkerhedsboks. Både de indvendige og udvendige kahytter er på ca. 14 m². Der er rigeligt med plads, også til bagage. Med en størrelse på ca. 31 m² byder suiterne på mere plads. Alle kahytter har dobbeltsenge, som kan deles til to enkeltsenge.
Restauranterne om bord er af høj klasse, og maden er god og velsmagende. Der er fire restauranter, hvoraf de fleste er inkluderet i prisen på krydstogtet.
På MSC Poesia kan du tilbringe tiden på en masse forskellige måder. Der er et stort fitnesscenter, sauna og dampbad om bord foruden et stort udvalg af massage og andre spabehandlinger. Der er også et poolområde og jacuzzier om bord. Om aftenen kan du danse til levende musik eller i natklubben. Der er også et kasino, flere barer og et stort teater med et alsidigt udvalg af forestillinger om bord på skibet.