Når du stiger ombord på EXPLORA I, vil du opleve europæisk elegance i hver eneste detalje. Skibets indretning og design er helt unik, holdt i sarte farver og med fokus på at skabe både luksuriøse og hjemlige omgivelser. Der er seks stilfulde restauranter ombord og hele 12 eksklusive barer og lounges, otte indendørs og fire udendørs. Overalt er der kælet for detaljen i indretningen. Med mere end 2.500 m² udendørs områder, inklusive tre swimmingpools, 64 private ”hytter” på dækket og en indendørs pool med et kæmpemæssigt glastag, der kan åbnes, samt 900 m² til spa og fitness-aktiviteter, er der mulighed for at lave nøjagtig lige så meget eller lige så lidt, som du ønsker.
Dit hjem på havet
Explora Journeys er grundlagt af Aponte-familien, der omhyggeligt har designet suiter og lejligheder, så de fremstår som et hjem på havet. Designet afspejler Explora Journeys filosofi om at skabe en ”Sindstilstand på havet” ved brug af lys og farver, masser af plads og mulighed for privatliv, og ikke mindst forbindelse til havet.
Boligerne ombord spænder fra 35 m² i Ocean Terrace-kategorien til hele 280 m² i ”Owner’s residence”.
Ocean Terrace-suiterne og de 39 m² store Ocean Grand Terrace-suiter er nogle af de største i branchen, og alle har deres egen private terrasse på 7-11 m² med loungemøbler og en udendørs spisestue, der bringer dig endnu tættere på havet.
Hvert ”Hjem på havet” har en walk-in-garderobe med siddeplads og indgang til det store badeværelse, der har varme i gulvet. I suiten er der personlige kikkerter, trådløs opladning ved sengen, en personlig minibar der genopfyldes efter dine præferencer, espresso-maskine med biologisk nedbrydelige kapsler, en elkedel og en tekande samt en gratis personlig genopfyldelig vandflaske til hver gæst. Der er naturligvis 24-timers room-service.
Ocean Penthouses strækker sig fra 43 til 68 m², mens Ocean Residences varierer fra 70 til 149 m². Her får du blandt andet en spektakulær havudsigt gennem de store gulv til loft-vinduer og store terrasser til afslapning. Hver af de fire penthouse-typer har en privat spisestue med plads til fire personer og en rummelig opholdsstue. Ocean Residence-suiterne privat udendørs jacuzzi og solsenge.
Materialerne er nøje udvalgt kvalitet, såsom Calacatta Macchia Vecchia-marmor i badeværelserne i suite-typerne Cocoon, Serenity og Retreat Residences. Cocoon- og Serenity Residences har unikke ”wrap-around”-terrasser, mens Cocoon-, Serenity- og Retreat Residences inkluderer separat badekar og walk-in-bruser. Alle Ocean Residences betjenes af et dedikeret team af Residence Hosts, der tilbyder butler-service døgnet rundt.
Kulinariske oplevelser
Maden hos Explora Journeys er en hyldest til globale kulinariske talenter, kulturer og lidenskaber. EXPLORA I har seks stilfulde restauranter, og derudover kan du spise i fem af de i alt tolv barer og lounges ombord. Du kan naturligvis også få bragt maden til din egen suite.
De kulinariske oplevelser dækker hele paletten af smagsoplevelser fra alle hjørner af kloden. Med få undtagelser er alle spise- og drikkeoplevelser ombord i restauranter, barer og lounges inkluderet i rejsens pris. For dig, der ønsker at forkæle dig selv lidt ekstra, kan du mod et ekstragebyr prøve en helt særlig og prisbelønnet spiseoplevelse med Anthology-menuer udvalgt af verdens mest berømte kokke og velkendte vinproducenter.
Explora Journeys tilbyder et meget stort udvalg af de bedste drikkevarer, heriblandt fine vine og premium spiritusmærker. Der er minibar i suiterne, og du kan bestille specialkaffe, te og sodavand når som helst. For feinschmeckere eller dig, der ønsker at fejre en særlig lejlighed, er der et eksklusivt udvalg af de allerbedste vine, spiritus og likører tilgængeligt mod et ekstragebyr.
Året rundt vil vinkortet afspejle de områder, skibet sejler i. Sommelieren vil søge efter vine af bedste kvalitet og skabe en inspirerende menu. Et eksklusivt mixology-program er blevet udviklet, inklusive signatur-cocktailen ‘Havets Sindstilstand’ lavet med gin fremstillet af tangalger. Der arrangeres eksklusive vinsmagninger ombord, samt whisky- og spiritussmagninger, cocktail-masterclasses og ‘Mød Vinbonden’-arrangementer.
Med erfarne eksperter, der har kunstneriske flair og raffinement lover Explora Journeys, at du får en enestående kulinarisk oplevelse hver dag.